Brunlige, bløde kugler eller granulater med indhold af flygtige, brandfarlige stoffer. Lugt af organiske opløsningsmidler. Der findes også indsatskort for Polystyren.
Tilskadekomne anbringes i frisk luft. Ved vejrtrækningsstop gives kunstigt åndedræt. Bevidstløse med bevaret vejrtrækning lejres i stabilt sideleje og holdes varme. Ethvert forsøg på at fremkalde opkastning og indgivelse af væske til bevidstløse undlades. Ved bevidstheds- eller kredsløbspåvirkning gives oxygenbehandling.